Copenhagen Showband - byens fedeste partyband

Har du ikke oplevet Copenhagen Showband før, er der noget at glæde sig til. Bandet har sin helt egen, unikke stil, med en overvældende, musikalsk totaloplevelse for både øjne og ører. Som en orange tornado drøner bandet rundt og kommer helt tæt på publikum, mens hitnumrene fyres af.

Til festkoncerten i Amager Bio bliver der skruet helt op for showet, i anledning af bandets fem års fødselsdag. Så forvent lidt mere af det hele. Udover det faste kæmpe-band, vil scenen være fyldt med gæstesolister, dansere og overraskelser! Alt sammen med det ene formål at fyre op for byens største fest.

Copenhagen Showband har siden starten i 2005 været efterspurgt til fester i alle forklædninger. Da København var vært for Olympisk topmøde i oktober, blev showbandet for eksempel udvalgt som et af de meget få danske band, der skulle optræde for de internationale VIP-gæster. Men bandet befinder sig lige godt blandt diskoteksgæster i Berlin, turister på Italiens strande og danske studerende, når der skal blæses til fest. Så længe publikum er glade, går showbandet glade fra scenen - og det er endnu aldrig slået fejl.

Køb billet
Læs mere om Copenhagen Showband på www.copenhagenshowband.dk
Copenhagen Showband på Facebook
Copenhagen Showband - Feeling orange